Muhammed skal ikke bestemme over små piger i grundskolen. Derfor skal tørklædet forbydes

En kommission nedsat af regeringen fremlagde i denne uge sin anbefaling, nemlig at det islamiske religiøse tørklæde bør forbydes for eleverne i grundskolen. Et tørklæde, som kommissionen sætter spørgsmålstegn ved, om de små piger reelt selv vælger at bære, at det omhandler kampen mod social kontrol, samt at det kan være med til at opdele eleverne i ”dem og os”.

Det er ikke højere raketvidenskab at komme med de udsagn eller konklusioner. Men det interessante er, at dels er det en kommission, der er nedsat af den socialdemokratiske regering, samt at dets formand er den socialdemokratiske borgmester fra Holbæk. Og når regeringen selv nedsætter en sådan kommission, vil det selvsagt være svært blot at afvise konklusionerne og sige: Dem er vi ikke enige i.

Derfor fik integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, travlt med at finde æggen på kniven og den rette balance ved at sige, at det var en super god idé, men samtidig have nødudgangen med i baghånden ved at fabulere om, at det afhænger af juraen, om det overhovedet kan gennemføres. Altså om det er inden for både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Smart manøvre, for så kan partiet favne både den lidt mere hardcore socialdemokrat, der ønsker en stram udlændingepolitik, og den mere røde, der synes, der er blevet strammet vel rigeligt, og at tørklæde er ethvert frit menneskes frie valg uanset alder, ved at henvise til de hellige konventioner og bruge dem som udvej.

Kritikerne vil selvfølgelig også gerne give deres lyd til kende:

Enhedslisten mener, man skal gå i dialog med pigerne og deres forældre og fortælle dem om deres rettigheder. Ja, det bliver så rettighederne til at bære tørklæde og dermed status quo.

De Radikale synes, at det er statslig social kontrol at tvinge tørklædet af en pige, som gennem tvang og social kontrol går med tørklædet – forstå den logik, hvem der kan. Det skal man vist være radikal for at kunne.

Skolelederforeningens formand istemmer med en beklagelser over, at han ikke vil ane, hvordan hans medlemmer skal håndhæve forbuddet, og sammenligner at bære det islamiske tørklæde med dem, der sidder med kasketter og strikhuer på i selvsamme klasse, hvilket blot udviser en fuldkommen manglende forståelse for tørklædets reelle betydning.

Og tørklædebærende kvinder toner frem på nær sagt alle medier og understreger deres fuldkommen frie valg og undrer sig over, hvor få der egentlig reelt bliver påtvunget tørklædet, med logikken om, ”hvad så med os, der frivilligt vælger at distancere os fra det resterende samfund ved at vise, at vi er rettroende muslimer og ikke ønsker at lade os forulempe, hvorfor vi bærer tørklæde?

For det er nøjagtigt det, det islamiske pige- og kvindeunderkastende symbol tørklædet handler om, nemlig at man ved at bære det underkaster sig islam – som i øvrigt betyder underkastelse – og logikken om, at tørklædet signalerer, at man er rettroende muslim, og at man bærer det for at undgå at blive forulempet. Det står sort på hvidt i Koranen sura 33, vers 59 og det, man som muslimsk skriftlærd bl.a. henviser til, når det skal forklares, hvorfor det er så eviggyldigt vigtigt, at tørklædet skal bæres. Altså man risikerer tilråb, chikane og seksuelle overgreb, hvis man ikke er behørigt tildækket som pige.

Nå ja, for drengenes og mændenes side kan de selvfølgelig klæde sig, som de selv ønsker. De skal bare huske shortsene, så er alt godt.

Accepterer vi præmissen om, at piger og kvinder skal bære tørklædet for ikke at blive forulempet, accepterer vi, at de, der forulemper, har retten på deres side – ”hun kan jo bare tage et tørklæde på og i øvrigt tildække sig ordentligt”.

Så tørklædet handler ikke bare om nogle gram uskyldigt stof. Om man som kvinde fuldkommen frivilligt bærer det. Om man kommer nærmere sin gud. Om at det tilsiger religionen, at man skal. Om hvor mange der har det påtvunget. Om det handler om social kontrol. Om det er kvindeundertrykkende. Eller om hvordan lærerne skal håndtere et forbud.

I stedet bør spørgsmålet lyde: Kan vi som et åbent og frit samfund acceptere og godkende, at piger helt ned til de allermindste klasser i grundskolen – altså piger på seks-syv år – bærer det islamiske underkastende religiøse tørklæde med netop den forståelse, at de er rettroende samt ikke skal blive forulempet? Og med tørklædet følger samtidig, at disse små piger også skal dække resten af kroppen og kun må vise ansigtet og hænderne.

Så mens de danske piger gennem sommerens hedebølge kunne lege rundt i små lette sommerkjoler, sad de tildækkede piger tilbage med lange ben- og armklæder og det islamiske symbol tørklædet om hovedet.

Først og fremmest: Er det rimeligt, at små piger eller nogen som helst andre for den sags skyld skal tildække sig, i så fald der skulle være nogle, der forulemper dem? Er det ikke mere rimeligt, at man retter fokus mod dem, der forulemper? For dem, der går op i, om en rettroende muslimsk kvinde bærer tørklæde eller ej, er jo netop dem, der forsøger – og desværre med held – at fastholde den forståelse af verden.

Er det fair, at fordi nogle ikke kan styre sig, ja, så må det være dem, man ikke kan styre sig over for, man beder om at tildække? Fuldkommen kolbøttelogik, spørger man mig. Men sådan fremgår det af Koranen, og den er som bekendt ikke noget, man hverken skal kritisere eller lave om. Vi kender konsekvenserne.

Dernæst: Hvor rettroende kan man være, når man er syv år gammel? Er det ikke bare små piger, der grundet deres kulturelle og religiøse ophav bliver opdraget til, at sådan skal man gå klædt? Så helt grundlæggende: Hvor stor er den frivillighed, alle taler om ift. disse piger egentlig?

Helt grundlæggende har tørklædet en fuldkommen afgørende betydning, vi som samfund selvfølgelig ikke skal acceptere i det offentlige rum. Og det så uanset om det er i grundskolerne eller på offentlige arbejdspladser. Altså de steder, hvor vi som lovgivere kan bestemmer, bør det forbydes.

Så lad os i første omgang følge kommissionens anbefalinger og forbyde det pige- og kvindeunderkastende religiøse islamiske symbol tørklædet for eleverne i grundskolen. Dernæst skal det selvfølgelig også gælde alle andre ansatte i både grundskolen, andre uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser i øvrigt.

For accepterer vi det islamiske underkastende symbol tørklædet, accepterer vi samtidig betydningen af tørklædet, og det mener jeg ikke, vi som samfund kan leve med. For betydningen strider imod al fornuft, og hvordan vi her lever og skal leve i Danmark, nemlig med lighed mellem kønnene. Særligt ikke i grundskolen hører det hjemme, som netop skal handle om frihed, lighed og ligeværd og ikke skal håndhæves som et religiøst sted med deraf følgende dogmer.

Derudover accepterer og understøtter vi med godkendelsen af tørklædet og betydningen heraf endnu mere af de parallelsamfund, vi alle sammen taler bekymret om, men som vi få reelt arbejder for at opløse. For med tørklædet signalerer vi ikke udelukkende ”dem og os”, men lader det manifestere gennem det synlige religiøse islamiske tørklæde med dets markante symbol om underkastelse.