Jurister advarer mod ulovlig forskelsbehandling af de sidste danske børn i Syrien

Regeringens håndtering af de fem tilbageværende danske børn i den kurdisk kontrollerede al-Roj-lejr i Syrien møder nu kritik fra flere jurister.

Onsdag blev der endelig gennemført et dansk lægebesøg, og bagefter udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge TV 2: »Al-Roj-lejren er ikke et sted for børn.« Alligevel insisterer ministeren på, at mødrene skal opgive deres børn og lade børnene komme alene til Danmark, mens mødrene selv forbliver i al-Roj.

Men fra flere jurister er budskabet klart: De fem tilbageværende danske børn må sammen med deres mødre, der administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, evakueres til Danmark. Ikke at gøre sådan vil nemlig være en uproportionel forskelsbehandling og i strid med menneskerettighederne, når de fem børn sammenlignes med de 14 børn, som allerede er blevet evakueret til Danmark. At efterlade børnene i lejren, fordi deres mødre ikke kan komme til Danmark, står desuden i konflikt med de unionsborgerrettigheder, som de fem børn nyder som danske statsborgere.

Det skriver dagens kronikør, seniorforsker emerita Eva Ersbøll, der tidligere i en årrække var ansat på Institut for Menneskerettigheder, og juristerne bakker hende op. Det gælder juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, professor i EU-ret ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson og adjunkt i offentlig ret på Syddansk Universitet Christian Prener.

Regeringen har besluttet at evakuere alle danske børn fra de kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien. Tidligere lægebesøg har dokumenteret, at børnene i al-Roj-lejren både var underernærede og led af PTSD, og foreløbig er 14 børn og deres mødre evakueret til Danmark. Tilbage er fem børn. Deres mødre er blevet frataget deres danske statsborgerskab, fordi de har tilsluttet sig Islamisk Stat. Regeringens bestræbelser for disse fem børn er at forsøge at opnå mødrenes samtykke til, at børnene evakueres uden dem. Men det er uproprotionel forskelsbehandling, lyder kritikken.

Jens Vedsted-Hansen efterlyser argumenter fra regeringen, der kan begrunde, hvorfor de fem børn kun kan få lov til at rejse til Danmark, hvis mødrene accepterer at blive adskilt fra børnene.

»Det kræver meget tungtvejende grunde, fordi der er tale om at forskelsbehandle børnene på grund af mødrenes mistede danske statsborgerskab,« siger han. 

Han peger på, at den eneste mulige begrundelse må være, at risikoen for mødrenes tilbagevenden til Danmark antages at være mindre for de mødre, der er blevet frataget deres danske statsborgerskab, end den var for de mødre, der stadig har deres danske statsborgerskab og nu er tilbage i landet.

»For at opstille en begrundelse for, at denne risiko er markant mindre for mødrene uden dansk statsborgerskab, vil det for mig at se være nødvendigt, at regeringen beder PET om at foretage en sikkerheds- eller risikovurdering for disse mødre i lighed med den, der tidligere blev foretaget for de mødre, der stadig har dansk statsborgerskab. Fraværet af en sådan sikkerhedsvurdering må i sig selv kalde på en begrundelse, hvis regeringen insisterer på, at børnene udelukkende kan komme til Danmark uden deres mødre,« siger han.

Børnene fratages deres unionsborgerret

Adjunkt i offentlig ret på Syddansk Universitet Christian Prener er enig.

»Retligt set er spørgsmålet, om forskelsbehandlingen er urimelig og dermed udgør diskrimination. Situationen er, at fem danske statsborgere bliver behandlet markant anderledes end de 14 andre danske børn, der allerede er evakueret. Alle 19 børn var henset til forholdene i lejrene i sammenlignelige situationer. Den eneste årsag til, at de fem er efterladt, er, at deres mødre havde dobbelt statsborgerskab og dermed har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt,« siger han og fortsætter:

»Såfremt mødrene til de fem børn udgør en sikkerhedsrisiko lig den udgjort af mødrene til de 14 børn, hvilket må antages indtil videre, så har jeg meget svært ved at se, hvordan forskelsbehandlingen af de fem danske statsborgere kan retfærdiggøres, henset til de meget alvorlige måske endda livsafgørende konsekvenser et fortsat ophold i lejren vil have for de fem danske børn, samt det forhold at myndigheder rent faktisk kan repatriere børnene sammen med deres mødre uden større opofrelse.«

Professor i EU-ret ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson peger på, at de fem tilbageværende danske børn også er unionsborgere. Men hvis de tvinges til at opholde sig i tredjeland, fordi deres forælder ikke kan tage ophold i Danmark, mister børnene deres rettigheder som unionsborgere, nemlig retten til opholde sig i EU. Så også EU-retten baner ifølge hende vejen for, at Danmark må modtage børnene sammen med deres mødre.

»Der er en klar retspraksis fra EU-Domstolen, som beskytter børn, som er EU-borgere i deres eget land. Ifølge EU-retspraksis om unionsborgerskabet bør en forælder, som er tredjelandsstatsborger, have opholdsret i det land, hvor barnet er statsborger, når forælderen og barnet er afhængige af hinanden,« siger hun og fortsætter:

»I modsat fald vil det være ligesom at fratage barnet sit unionsborgerskab. EU-Domstolen har endnu ikke taget specifikt stilling til den situation, hvor mor og barn befinder sig i et tredjeland. Men det samme princip bør anvendes, nemlig at barnet på grund af de tætte bånd til moren er forhindret i at komme og opholde sig i Danmark, hvis moren ikke kan komme med. Dermed fratages barnet kerneindholdet i sine rettigheder som unionsborger, som det hedder i EU-jargon.«

Kronikør: Målet må være at varetage børnenes tarv

Det spiller selvfølgelig en rolle, at regeringen anser mødrene for at kunne være farlige og dermed udgøre en trussel for den offentlige orden og sikkerhed.

»Man er nødt til at foretage en konkret og individuel vurdering af hver enkelt. På den ene side har man hensynet til retten til familieliv og barnets tarv, og på den anden side har man statens sikkerhed. Der skal være en alvorlig og aktuel trussel mod statens orden eller sikkerhed, hvis den skal opveje børnenes grundrettigheder om retten til familieliv og barnets tarv,« siger Catherine Jacqueson, der derfor efterlyser en konkret vurdering af de pågældende mødres farlighed.

I dagens kronik opfordrer Eva Ersbøll til at gøre en indsats for de fem resterende børn i al-Roj-lejren:

»Danmark må hurtigst muligt hjemtage de sidste fem danske børn, der fortsat sidder i den umenneskelige fangelejr i Syrien, og evakueringen må af hensyn til børnene omfatte deres mødre,« skriver hun og konkluderer:

»Målet kan ikke være at få deres mødre til at give samtykke til en adskillelse. Målet må være at varetage børnenes tarv ved at undgå, at de risikerer at pådrage sig yderligere traumer ved at blive skilt fra deres eneste omsorgsperson.«

Regeringen har ikke begrundet forskelsbehandlingen af børnene, skriver Eva Ersbøll videre.

»Sikkerhedshensyn kunne være et legitimt formål, men på baggrund af PET’s sikkerhedsvurderinger er det vanskeligt at se, at sikkerhedshensyn skulle kunne veje tungere end hensynet til de fem børns tarv og beskyttelsen af deres menneskerettigheder.«

Udenrigsministeriet: Ingen strid med EU- eller menneskeret

Information har sendt kronikken til Udenrigsministeriet, som har sendt et skriftligt svar. Ministeriet skriver, at udenrigsministeren »gentagne gange« har nævnt, at regeringen har besluttet at tilbyde evakuering til samtlige 19 børn i de syriske flygtningelejre. Evakueringen af de fem børn, som fortsat befinder sig i al-Roj-lejren, og hvis mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab, forudsætter mødrenes samtykke, skriver Udenrigsministeriet: »Mødrene vil ikke blive tilbudt evakuering.«

Udenrigsministeriet understreger desuden i svaret, at der »selvfølgelig er ageret i overensstemmelse med gældende regler og internationale forpligtelser i denne sag«.

»Det er herunder vurderingen, at regeringens tilgang ikke er i strid med EU-retten,« skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet mener heller ikke, at der bliver forskelsbehandlet mellem de tre kvinder og 14 børn, der er blevet evakueret til Danmark, og de tre kvinder og fem børn, der forsat sidder i al-Roj-lejren.

»For så vidt angår spørgsmålet om forskelsbehandling af børnene på baggrund af deres forældres statsborgerskab, bemærkes det, at de tre kvinder og deres i alt 14 børn, som blev evakueret i oktober 2021, i kraft af deres danske statsborgerskab ikke kunne nægtes indrejse i Danmark, jf. artikel 3 i 4. tillægsprotokol til EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, red.). De tre mødre, der administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, da de vurderes at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, har derimod som udgangspunkt ikke et opholdsgrundlag i Danmark og vil således ikke kunne indrejse eller opholde sig lovligt i Danmark.«

Den danske stat har ifølge Udenrigsministeriet ikke – efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser – »jurisdiktion over personer, der opholder sig i lejrene i det nordøstlige Syrien. Det gælder både personer med og uden dansk statsborgerskab«.