Ændre Grundloven? Kun yderligtgående partier støtter den slags - så nej tak

49 pct. af juristerne i fagforeningen Djøfs såkaldte jurapanel har fået den forfærdelige idé, at den danske grundlov skal ændres. 42 pct. af de deltagende er imod. 

Berlingske bragte en længere artikel den 13. oktober (desværre bag betalingsmur), og herfra er hentet en række citater, der gør det klart, at der er tale om stærkt venstredrejet juridisk aktivisme. 

”Mange påpeger, at det i dag i høj grad er europæiske rettigheder - i form af EUs charter for »grundlæggende rettigheder« og den europæiske menneskerettighedskonvention - som opstiller de vigtigste værn om borgernes frihed og integritet.”

EU's charter for grundlæggende rettigheder er en underminering af nationalstaternes suverænitet. Bl.a. giver charteret ret til asyl. 

Før 1983 fortolkede Danmark FN’s flygtningekonvention således, at det var statens ret til at give asyl, ikke asylsøgerens ret til at få asyl. Derfor kunne Danmark indtil 1983 afvise asylsøgere ved grænsen uden videre. At det danske folketing i sit afsind ændrede denne praksis ved udlændingeloven af 1983, ændrer ikke ved det principielle, som er, at Danmark gjorde det frivilligt i 1983. Skrives en sådan rettighed ind i Grundloven, kan Danmark ikke længere føre en selvstændig udlændingepolitik.

Professor Jens Elo Rytter har følgende åndfulde bemærkning:

”»Er det særligt demokratisk, at vi i dag som samfund har en grundlov, som stort set ingen af os har været med til at bestemme? Allerede dér kan du spørge: Skal vi lade os regere af de døde?«”

Sådan taler en juridisk aktivist, der slet ikke kan vente med at få politiseret domstolene, især højesteret. Det vil så langt være at foretrække at lade os regere af ”de døde” frem for af yderligtgående venstreorienterede.

Professor Helle Krunke lader munden flyde over med, hvad hjertet er fuldt af:

”Og man kan godt spørge, om vores system er stærkt nok til at kunne håndtere de populistiske strømninger, man ser i Europa, hvis de brød ud for fuldt blus i Danmark,« siger hun.”

Dér slap det ud. Helle Krunke kan ikke bære tanken om, at politiske partier, der ser de uafhængige nationalstater som den afgørende forudsætning for frihed og folkestyre, skal blive stærkere og få magt. Danmarks skæbnespørgsmål – udlændingepolitikken og EU – skal der ikke kunne ændres grundlæggende på. Helle Krunke må holde sig for næsen ved den blotte tanke.

Enhedslisten og Det Radikale Venstre kan kun få ændret den danske grundlov for langsomt. Det er sigende, at det er Folketingets to mest yderligtgående partier, der klapper i hænderne over de aktivistiske jurister.

Professor Frederik Waage har bevaret en passende portion realistisk sans og påpeger, hvad der vil ske, hvis Grundloven fyldes med rettigheder for asylsøgere, homoseksuelle og 100 andre seksualiteter, ligestilling med meget mere:

”»Det, der vil ske, er, at man giver mere magt til domstolene, fordi det er Højesteret, der i sidste ende skal fortolke rettighederne. Den magtforskydning er noget, det er meget vigtigt at være opmærksom på. Man risikerer en politisering af domstolene…”

Det er just præcis, hvad der vil ske. Den danske højesteret vil blive som den amerikanske, hvor ikkefolkevalgte dommere kan lege politikere, fordi de i tide og især utide skal fortolke Grundloven. En syndflod af sager vil blive anlagt ved domstolene, fordi den ene og den anden særinteresse føler sig krænket.

Det er stærkt bekymrende, om end desværre ikke overraskende, at juridiske spidser tænker stærkt venstreorienteret, for det er, hvad der er tale om her.

Alle alarmklokker bør bimle og bamle ved den blotte tanke om en grundlovsændring. Kun den yderste værdipolitiske venstrefløj vil få gavn af en sådan.